Indflettet evaluering – en ny evalueringsmodel

Udgivet af Nikolai Weissert

I dag er flere evalueringers formål i mindre grad kontrol og i højere grad udvikling, læring og innovation. Vi ser i flere sammenhænge, at projektmedarbejdere deltager i evalueringen af projekterne – sammen med en eller flere eksterne evaluatorer. Vi samler elementerne i det gryende fænomen under overskriften af en evalueringsmodel, vi her kalder ’indflettet evaluering’. 

Hvad er en indflettet evaluering?

Vi bruger ’indflettede evalueringer’ som billede til at beskrive fænomenet, fordi evalueringerne integreres i den indsats, som evalueres (Vedung, 2017). Evalueringen og indsatsen/projektet fletter sammen ligesom to vejbaner eller jernbanespor. Indflettede evalueringer har typisk følgende karakteristika:

  • Evalueringerne har et stærkt anvendelsesfokus og til formål at skabe grundlag for samskabelse og tværgående læring i igangværende indsatser med øje for fremtidig udvikling og forbedring
  • Evaluatorer er involveret i den indsats, som evalueres – fx som ”Kritisk ven”, som Stefan Brendstrup beskriver det i sit indlæg
  • Deltagere i indsatsen er involveret i evalueringen ved at bidrage til indsamlingen, analysen og tilbageføringen af resultaterne – fx som en del af en evalueringsgruppe, der behandler og formidler resultaterne
  • Evalueringens design og resultater bliver løbende, kontinuerligt og i realtid tilbageført til de medarbejdere, som er tilknyttet indsatsen/projektet.

Evalueringerne tilhører ikke bestemte niveauer og kan teoretisk set favne alt fra policy, reformer og projekter til hverdagspraksis, ligesom indflettede evalueringer som udgangspunkt, men ikke uden forbehold, både kan gennemføres af eksterne og interne evaluatorer.

Hvorfor indflettes evalueringerne?

Udbredelsen af fænomenet kan tilskrives flere faktorer på tre niveauer: Et makroniveau, et projektniveau og et organisatorisk niveau.

På makroniveau

På makroniveau ser vi i styringen af vores samfund en bevægelse fra New Public Management (NPM) til New Public Governance (NPG), hvor samfundsinnovation i stigende grad søges skabt gennem projekter. Overskrifterne er her co-creation, co-production, collaborative governance på tværs af institutionelle grænser, samskabelse, kompleksitet. Dertil kommer den teknologiske udvikling, som giver adgang til nye typer data, accelerer den samfundsmæssige udviklingshastighed og skaber et behov for hurtigere at kunne følge op og justere indsatser. Makrotendenserne ”smitter af” på evalueringer.  

På projektniveau

På projektniveau øger samfundsforandringerne kompleksiteten i projekter, der oftere er karakteriseret ved inddragelse, samarbejde og samskabelse. Her er det vanskeligt – ofte umuligt – at isolere effekterne af enkelte indsatser. Flere har udviklingskarakter og opstår i samspil med et væld af andre indsatser og aktører. Det gør årsags-virkningssammenhængene endnu mere usikre og kalder på, at evaluatorer gennem samarbejde med projektteams kommer tættere på indsatserne, så de bedre forstår, hvordan de virker, og bedre kan give løbende feedback til projekterne og hjælpe med at skabe forandringer i komplekse sammenhænge.

På organisatorisk niveau

På organisatorisk niveau gennemføres evalueringer oftere med og for projektledere og projektdeltagere i kommuner, regioner, fonde og offentlige virksomheder, som har opbygget interne evalueringsenheder og er i gange med at styrket deres interne evalueringskompetencer. Derfor ønsker de i stigende grad fx at være med til at udvikle evalueringsdesign og indsamle, analysere og fortolke data.

Fænomenet rummer et potentiale men rejser mindst tre spørgsmål

Karakteristikken af indflettet evaluering, og årsagerne til fænomenets opståen, rummer et potentiale for at revitalisere evaluering som samfundsnyttig snarere end som gold og ritualiseret registrering, som den ofte er blevet forbundet med under overskriften af NPM. Og evalueringsmodellen kan også være frugtbar som et svar på, hvordan evalueringer og evaluatorer kan forholde sig til kompleksitet og forandringer i projekter (kompleksitet og forandring i projekter og evalueringer har Merete Watt Boolsen skrevet om i sit indlæg her).

Men fænomenet rejser mindst tre spørgsmål:

  1. Hvad er evalueringens rolle i samfundet?
  2. Hvilke krav stiller indflettede evalueringer til evaluatorkompetencer og etik?
  3. Hvordan forholder man sig som opdragsgiver og evaluator til spørgsmålet om accountability i indflettede evalueringer?  

De tre spørgsmål kalder på en fortsat og selvkritisk udforskning af fænomenet i evalueringsfeltet. Den udforskning glæder vi os til at være en del af.

Du kan læse mere om indflettede evalueringer i en kommende antologi på Hans Reitzels Forlag. Titlen er Evaluering i udvikling – bevægelser i metoder, teori og praksis. Her kaster vi sammen med Merete Watt Boolsen, Peter Dahler-Larsen, Julie Borup Jensen, Mikkel Nedergaard, Stefan Brendstrup og Jens Hillingsø et nysgerrigt, konstruktivt og kritisk blik på, hvorfor evalueringer bør skabe grundlag for udvikling og læring. Og vi sætter ord på, hvordan du konkret kan gå til værks, når du vil gennemføre en evaluering, der skal skabe grundlag for læring og udvikling.


Blogindlæggets forfattere

Nikolai Weissert
Pluss Leadership
NW@pluss.dk

Nikolai Weissert er partner i Pluss Leadership, hvor han i en årrække har været ansvarlig for evalueringer inde for især uddan­nelses- og ungeområdet samt indsatser med fokus på demokratiudvikling, medborgerskab og ledelse.

Evert Vedung

Evert Vedung er professor emeritus i statskundskab ved Uppsala Universitetet. Evert har i mange år forsket i evalueringsfeltet. Han har været tilknyttet flere danske universiteter og er desuden æresdoktor ved Aalborg Uni­versitet og æres­medlem af Dansk Evalueringsselskab.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *