Kritisk Ven

Kritisk Ven

HVAD ER EN KRITISK VEN? 

En Kritisk Ven er en evalueringsfaglig sparringspartner for projektledelsen. En Kritisk Ven tilknyttes ikke et projekt for at bekræfte projektledelsen i alt, hvad den beslutter og gør, men for at hjælpe projektledelsen med at lykkes. Det gør vi ved at stille kritiske spørgsmål til projektets implicitte antagelser og dermed eksplicitere projektets rationaler og forhåbninger, så det bliver tilgængeligt for opfølgning. På den måde bidrager vi til systematisk indsamling af læring og dokumentation, som er hinandens forudsætninger.  

Den Kritiske Ven er først og fremmest ven af intentionen bag projektet – ikke af projektledelsen. Som Kritisk Ven går vi ombord i projektet og bidrager til at sikre en systematisk indhentning af feedback og information, så projektledelsen får den nødvendige input til eventuelle justeringer af indsatsen.

HVORNÅR ER DET GODT AT HAVE EN KRITISK VEN? 

  • Når der fra projektstart er en fælles indstilling i projektgruppen til, at projektets antagelser, virkemidler og mål vil kræve justeringer og tilpasninger undervejs, og når der er et ønske om, at dette sker på et oplyst grundlag. 
  • Når projektet har karakter af et udviklingsprojekt, og læring derfor er et vigtigt udbytte af projektet, hvilket kræver en bevidst tilgang til indsamling af erfaringer og input.

HVORDAN ARBEJDER EN KRITISK VEN? 

  • Vi bruger evaluering som grundlag for sparring med projektledelsen.
  • Vi medvirker fra projektets start og gennem hele forløbet.
  • Vi udvikler sammen med projektledelsen et fælles evalueringsdesign.
  • Vi følger løbende op og har fokus på refleksion og læring.
  • Dokumentation af projektets virkning er et vigtigt grundlag for denne refleksion.

KONTAKT:

Partner Stefan Brendstrup

sb@pluss.dk

2283 2024